Medicin Buddha (tibetansk: Sangdje Menla)

 

TIBETANSK MEDICINS HISTORIE

 

     Tibetansk medicin er flere tusind år gammel og er en blanding af Bøn*-medicin, medicinske belæringer givet af  Buddha selv, og kinesisk, indisk, persisk og græsk folkemedicin.

     Hovedlærebogen i tibetansk medicin, Gyud Zhi, blev oversat fra sanskrit til tibetansk af den kendte, tibetanske oversætter, Vairochana, i slutningen af 700-tallet. Der hersker en vis uenighed om denne teksts oprindelse. En kilde siger at den blev skrevet af Kumaravijaka, én af Buddhas samtidige, en anden at den blev skrevet af inderen Chandrananda. Nogle buddhistiske kilder antyder at den er identisk med belæringen "100.000 medicinske slokas" som Buddha gav i forbindelse med sine første buddhistiske belæringer i Saranath i Nord Indien, mens andre buddhistiske kilder mener, at belæringen blev givet til højt udviklede siddaher (siddha: seer) af Buddha selv, hvorefter disse videregav deres viden til menneskeheden. Man ved med sikkerhed, at tekstens originalsprog var sanskrit, og at den oprindelige tekst i dag er gået tabt. Mange kendte, tibetanske læger har skrevet kommentarer til Gyud Zhi, bla. den 5. Dalai Lamas regent, Desi Sangdje Gyatso (1653-1705), der skrev den berømte, medicinske tekst, "Den Blå Smaragd". I tillæg til disse kommentarer, findes der også flere andre, vigtige medicinske tekster, der har været med til at præge og udvikle tibetansk medicin, bl.a. den buddhistisk, tantriske tekst, Sri Kalachakra Tantra.

     Som tidligere nævnt er tibetansk medicin også påvirket af ideer fra andre landes medicinske systemer. Dette har først og fremmest sin baggrund i to store lægekongresser, der blev holdt i Tibet. Den første blev organiseret af Tibets første, buddhistiske konge, Songtsen Gampo (569-649 e. Kr.), med deltagelse af læger fra Indien, Kina og Persien. Lægerne blev pålagt at oversætte en tekst hver fra deres medicinske tradition, hvorefter disse blev sammenfattet til én tekst. Den anden kongres blev organiseret af kong Trisong Detsen (755-797 e. Kr.). Denne gang blev der inviteret læger fra bl.a. Indien, Kina, Tyrkiet, Mongoliet, Nepal og Persien, og igen oversatte lægerne mindst en tekst hver til tibetansk. Nogle få udvalgte, yngre læger, deriblandt den senere så berømte tibetanske læge, Yuthog Yønten Gampo d.æ (755-833 e. Kr.), der senere grundlagde det første medicinske fakultet i Tibet, kaldet "Tanaduk" og som skrev mange berømte kommentarer til Gyud Zhi og andre medicinske tekster, blev sat til at vurdere disse tekster og resultatet af den forrige kongres, og udfra disse sammenlignende studier opstod hvad vi i dag kender som tibetansk medicin.

     Efter kinesernes okkupation af Tibet praktiseres tibetansk medicin nu først og fremmest udenfor Tibet. Den tibetanske eksilregering grundlagde nogle få år efter flugten fra Tibet et medicinsk fakultet med tilhørende laboratorium, forskningscenter og behandlingsfaciliteter i Dharamsala i Nord Indien. Her er det muligt at uddanne sig til tibetansk læge. Uddannelsen tager fem år plus to års praktik, og er også åben for vesterlændinge.

     De kinesiske myndigheder, der pr. tradition har samme tiltro til folkemedicin som til vestlig medicin, er også i de senere år begyndt at give tilskud til studier, forskning og fremstilling af tibetansk medicin i Lhasa i Tibet.

 

 

Forskning og samarbejde med vestlige læger: 

 

     Som nævnt har tibetanske læger tradition for at være åbne overfor andre medicinske systemer, og således er tibetanske læger også i dag åbne overfor et samarbejde med vestlige læger både omkring forskning og behandling. Tibetanske læger har således samarbejdet med amerikanske forskere og læger, først og fremmest i forbindelse med cancer-behandling, helt siden 70'erne.

     Det første forsøg blev udført af den berømte, tibetanske læge, Dr. Yeshi Donden, der i midten af  70'erne, i samarbejde med amerikanske cancerforskere afprøvede tibetansk cancer-medicin i et dobbelt-forsøg på rotter, hvor resultatet var 100 % helbredelse med tibetansk medicin. I 1999 indledte den amerikanske læge og ledende cancerforsker ved the University of California i San Fransico, Dr. Debu Tripathy, der er en af USA's førende cancerforskere, et forsøg sammen med Dr. Yeshi Donden, hvor man ville sammenligne virkningen af vestlig cancerterapi med den tibetanske. Forsøget gjaldt kvinder med brystkræft i 4. stadium. Forskningsdata bliver stadigvæk analyseret, og alle resultater er endnu ikke klare. De foreløbige resultater viser imidlertid, at tibetansk medicin gav et bedre resultat end den vestlige, både mht. at forlænge patienternes liv og forbedre deres livskvalitet. - Tibetanske læger har generelt mange gode resultater mht. behandling af cancer, og de ved f.eks. nu, at de med 100 % sikkerhed kan helbrede leukemi, hvis patienten kommer i behandling på et tidligt stadium. Men de har også gode resultater mht. behandling af andre cancer-typer. For tiden pågår der et forskningsprojekt, hvor alle tibetanske klinikker i Indien og Nepal forsøger at kortlægge, hvor mange af klinikkernes cancerpatienter og - typer, der er blevet helbredt af tibetansk medicin.

     - Mht. HIV/AIDS har tibetanske læger ikke forskningsresultater nok til at kunne vide, om de med 100 % sikkerhed kan helbrede HIV og AIDS. Men resultaterne så langt har været meget lovende, og flere tibetanske læger har mange bemærkelsesværdige resultater, både mht. helbredelse og livsforlængende behandling. Efter samtale med flere tibetanske læger på Mentsi Khang, hovedsædet for tibetansk medicin i Dharamsala, Indien, har jeg forstået, at jo tidligere patienten kommer i behandling, desto større mulighed er der for helbredelse. I alle tilfælde vil behandling med tibetansk medicin give HIV- og AIDS-patienten et bedre, sundere og længere liv end den vestlige medicin er i stand til. Dette fordi tibetansk medicin er 100 % naturlig, og derfor fri for bi-virkninger, og tibetansk medicin kan derfor også styrke immunforsvaret i langt større grad end vestlig medicin kan. 

* Bøn er den shamanistiske religion der blev praktiseret i Tibet før buddhismen blev etableret i landet. Bøn praktiseres stadigvæk af mange tibetanere, og da den har integreret mange af buddhismens doktriner og ritualer, regnes den i dag som en 5. hovedskole indenfor tibetansk buddhisme.

   

 

 

TERMINOLOGI OG GRUNDPRINCIPPER

 

 

 

Medicin Buddha Mandala

 

 

     For at kunne studere tibetansk medicin er det vigtigt at forstå dens terminologi og grundprincipper, da disse afviger markant fra den vestlige medicins terminologi og grundprincipper.Tibetansk medicin inddeler sygdomme i tre hovedkategorier: Vind (tib.: Lung), Galde (tib.: Triba) og Slim (tib.: pegen). Disse tre, Vind, Galde og Slim, kaldes "de tre væsker". De tre væsker kaldes på tibetansk for "Nye pa sum", hvilket direkte oversat betyder "dem der skader". Da dette udtryk virker akavet når det skal gentages mange gange, har tibetanske læger valgt at oversætte "Nye pa sum" til "de tre væsker". Dette fordi definitionen af Vind, Galde og Slim er identisk med definitionen af de sygdomme, der blev kaldt "de tre væsker" i et medicinsk system der eksisterede i Europa i middelalderen.

     - De tre væsker skal ikke forstås som materielle væsker som sådan, men mere som subtile energier. Når f.eks. Parcelsius talte om kviksølv, svovl og salt, talte han ikke om det materielle kviksølv, svovl og salt, men snarere om hvad disse tre symboliserer, nemlig kviksølv som "det flydende", svovl som "det brændbare og varme" og salt som "det tyktflydende". Den samme betydning kan tillægges de tre væsker indenfor tibetansk medicin, henholdsvis Vind som "det flydende", Galde som "det varme" og Slim som "det tyktflydende". 

     - Disse tre typer sygdom inddeles igen i to kategorier: kolde (kinesisk: yin, tibetansk: Mo) og varme (kinesisk: yang, tibetansk: Pho) sygdomme, i det Vind og Slim er kolde og Galde (og blodsygdomme, der tilhører en egen underkategori) er varme. De tre væsker er også forbundet med de fem elementer, i det Vind er forbundet med Luft, Galde er forbundet med Ild og Slim er forbundet med Vand- og Jord-elementet. Det 5. element, Æter- eller Rum-elementet, er  til stede i alle de tre væsker.

      - Hos en sund person er de tre væsker i balance, og her vil Slim nedkøle Galde, og Galde vil afgive nok varme til Slim, så Vind fungerer som den skal. I denne tilstand stimulerer og tjener de tre væsker hinandens funktioner.

 

     Hver af de tre væsker har fem hoved-funktioner i legemet. Sygdomme, der relaterer til tyktarm, hjerte, led, muskler, ben, ører, huden, håret og psyken er hovedsagligt forbundet med Vind, sygdomme der relaterer til sved, blod, øjne, lever, galdeblære og tyndtarm er hovedsagligt forbundet med Galde, og sygdomme der relaterer til  lunger, milt, nyrer, urinblære, urin, afføring,  lymfevæske, væv, fedt, marv, sæd, næse, tunge og mave, er hovedsagligt  forbundet med Slim.  

  

     Generelt regner tibetansk medicin med 404 forskellige typer sygdomme, der enten repræsenterer en af de tre væsker eller kombinationer af dem.

 

 

DEN PRIMÆRE  OG SEKUNDÆRE ÅRSAG TIL SYGDOM.

 

 

Del af Det Allegoriske Træ

(Det Allegoriske Træ: Gyud Zhi's indhold, skematisk illustreret i form af et stort træ med tre rødder, ni stammer, 47 grene, 224 blade, to blomster og tre frugter. De to blomster symboliserer et godt helbred og et langt liv, og de tre frugter repræsenterer åndelig udvikling, lykke og velstand). 

 

     Ifølge buddhistisk filosofi, som dette medicinske system baserer sig på, er årsagen til al lidelse, både fysisk og psykisk, uvidenhed (tibetansk: ma-rig-pa). Den uvidenhed, der gjorde, at mennesket i tidernes morgen fik den idé at søge lykken i samsara, dvs. i dette dualiteternes univers, hvor lykke følges af lidelse, nydelse af smerte osv., i stedet for at søge den hvor den eneste evige lykke findes, hinsides samsara, i vor Buddhanatur. Denne grundlæggende uvidenhed, der også kaldes "den uvidenhed der bevidst negligerer", har medført en kædereaktion, der har resulteret i hvad buddhismen kalder for "de 12 årsagssammenhænge" (sanskrit: nidanas), der igen har resulteret i hvad tibetanerne kalder for "de 3 hovedsindsgifte": tilknytning, vrede og ligegyldighed/dumhed. Og disse tre hovedsindsgifte er de tre typer sygdommes primære årsag, i det tilknytning er den primære årsag til Vindsygdomme, vrede er den primære årsag til Galdesygdomme og ligegyldighed/dumhed er den primære årsag til Slimsygdomme.

     Det der, sekundært forårsager sygdom er, ifølge tibetansk medicin, årstidernes påvirkning, forkert livsstil i forhold til konstitution og årstid, forkert diet i forhold til konstitution og årstid og onde ånder/magi.

 

 

DE TRE TYPER SYGDOM OG ÅRSTIDERNE

 

     De tre væsker har hver deres årstid, hvor de er mest aktive og nemmest bryder ud. Desuden er mindst et organ ekstra sensitivt i hver årstid. Dette har sammenhæng med årstidernes, de tre væskers og organernes tilhørsforhold til de fem elementer. Og dette tages der forbehold for, når man tager pulsdiagnose, i det stærk puls fra et organ eller en væske, der er ekstra sensitivt i de forskellige årstider, kan mærkes på alle menneskers puls, uanset om de har sygdom i dem eller ej. F.eks. vil Leverpulsen være fremtrædende hos alle om foråret, da foråret domineres af Træ-elementet, der igen er forbundet med leveren, Hjertepulsen er fremtrædende om sommeren, hvor Ild-elementet dominerer, da hjertet er forbundet med Ild-elementet, Lungepulsen er fremtrædende om efteråret, hvor Metal-elementet dominerer, da Metal er forbundet med lungerne, og Nyre-pulsen er fremtrædende om vinteren, hvor Vand-elementet dominerer, da nyrerne er forbundet med Vand-elementet.

     Hver væske har også deres årstid hvor de nemmest bryder ud: Slim-sygdomme i det tidlige forår, dvs. mars-april, Vindsygdomme i juli-august og Galdesygdomme i september - oktober. Og for at undgå sygdom bør man i diet og livsstil altid tage hensyn til årstiden. Hvis man ikke gør det, vil legemet blive enten for koldt eller for varmt. Det, der sker ude i naturen under de forskellige årstidsmæssige forandringer, sker også i vores legeme. For at forebygge sygdom, gælder det, at man i alle årstider følger plantens energi og spiser den del af planten, hvor dens energi befinder sig, dvs. om sommeren i blomster og blad, om efteråret i frugterne, om vinteren i rødderne og om foråret i stilken.

     Tibetanerne inddeler året i 4 årstider på hver 90 dage. Disse inddeles igen i en lang periode på 72 dage og en kort periode på 18 dage. Det er kun i den lange periode, at sygdomme har let ved at bryde ud, og derfor behøver man ikke at overholde reglerne vedrørende diet og livsstil lige strengt som i årstidernes lange perioder. De korte årstidsperioder på 18 dage domineres i øvrigt af Jord-elementet, hvis organ er mave og milt.  

 

 

DIAGNOSTIK

 

Medicin Buddha-mandala. 

 

         Tibetanerne benytter sig primært af 3 diagnoseformer: interview, visuel diagnose (hovedsagligt tunge-, ansigts- og urindiagnose) og pulsdiagnose.

 

Interview: det første lægen gør er at undersøge hvilke symptomer patienten har, og spørge til patientens livsstil og diæt. Han/hun vil også kigge på patientens kropsholdning, hud (farve og andet), hår og negle, og på patientens måde at tale og opføre sig på.

 

Vindsygdomme: 

 

     Ydre symptomer på Vindsygdom kan være f.eks. tør eller blålig hud, en kroget holdning, skydende smerter i hele kroppen, smerter i hofter og andre led, ledene laver "knækkelyde",  patienten taler meget eller usammenhængende og skifter emne uden at færdiggøre det foregående, nervøsitet, patienten gaber meget, ryster, sukker og strækker sig og  har kuldegysninger. Sanserne er sløve, sindet er uklart og patienten har koncentrationsbesvær. Patienten vil have en tendens til at følge en diæt og levevis, der er modsat det den burde være. F.eks. ved at spise en for let og ru kost (f.eks. spirer og råkost), ved at faste, klæde sig for tyndt på og ved at være aktiv og omkringfarende i stedet for at holde sig i ro. Patienten klager over symptomer i forbindelse med hjerte, tyktarm eller ører, eller psykiske symptomer som f.eks. depressioner, angst, glemsomhed og nervøsitet, eller patienten har alvorligere psykiske lidelser.

      Symptomerne kan være frembragt af  at patienten har overanstrengt sig mentalt, det være sig på grund af studier, sorg, bekymringer, for meget eller forkert meditationspraksis, patienten har opholdt sig for tyndt påklædt på steder hvor der blæser meget eller har udsat sig for træk. Overdrivelse af enhver art, f.eks. overdrevne studier, overdrevent fokus på sorg og bekymringer, et ensomt liv uden venner, at længes efter noget man ikke kan få, længerevarende faste, en næringsløs og proteinfattig diæt, uregelmæssighed mht. sove- og spisetider, eller patienten er angrebet af negative ånder eller magi (se nedenfor, under overskriften "Tibetansk pykiatri"). Eller patienten har en medfødt tendens til at få Vindsygdomme. Personer med Vind-konstitution har en kroget kropsholdning og blålig hud, og de elsker at tale, diskutere og synge. 

 

Galdesygdomme: 

 

      Ydre symptomer på Galdesygdom kan være f.eks. at patienten har bitter smag i munden, hovedpine, feber, smerter i legemets øvre del, tørhed i næsen, gule øjne, tørste eller smerter i forbindelse med fordøjelsen, eller patienten har symptomer, der relaterer til lever, øjne, blod, galdeblære eller tyndtarm. Patienten er vredladen eller irritabel, har en tendens til at føle sult med korte intervaller og foretrækker mad med sød og bitter smag.

     - Symptomerne kan være frembragt af at pt. har fulgt en diæt der er meget varmeproducerende, f.eks. meget stærk, krydret mad, meget alkohol, kaffe o.l., eller pt. har opholdt sig for meget i Solen eller i et meget varmt klima, eller patienten har en tendens til vrede og irritabilitet. Personer med Galde-konstitution er middels høje, intelligente, temperamentsfulde og stolte. 

 

Slimsygdomme:  

 

     Ydre symptomer på Slimsygdom kan f.eks.  at patienten klager over, at maven konstant føles fuld, har hyppige opstød og ræben, forstoppelse, kvalme, opkastning, dårlig smagssans, en følelse af indre og ydre kulde, en ukomfortabel følelse i kroppen efter måltiderne eller har komplikationer, der relaterer til nyrer, urinveje, lunger, mave, milt, sæd, lymfevæske, tunge eller næse.

     Symptomerne kan være frembragt af, at patienten har fulgt en for tung og fed diet, har opholdt sig i et fugtigt og koldt klima, har en tendens til at sove om dagen eller har sovet på et vådt underlag.

     Personer med Slim-konstitution er tykke, høje og blege. De er gemytlige og hjælpsomme, og har en forkærlighed for sur mad.

 

Tungediagnose:. Kan give et overordnet billede af hvilke af de tre typer sygdom patienten lider af. Hvis patienten lider af en Vindsygdom, vil tungen være rød, tør og ru, hvis det drejer sig om en Galdesygdom, vil tungen være dækket af et tykt lag af gult slim, og hvis patienten lider af en Slimsygdom, vil tungen være gråbleg, blød og våd.

 

Urindiagnose:  Den tibetanske urindiagnose er flere tusind år gammel og stammer oprindeligt fra den gamle Bønkultur. Senere er den blevet tilført idéer  først og fremmest fra græsk folkemedicin.

     Lige som i vestlig medicin, undersøger den tibetanske læge også patientens morgenurin. Efter at lægen har rørt kraftigt rundt i urinen med et piskeris, undersøger han/hun farve, lugt, boblernes størrelse og bevægelse i urinen, samt albumin og andre aflejringer. Og man undersøger både den varme og kolde urin, og hvordan urinen evt. forandrer sig fra varm til kold, f.eks. hvor længe boblerne bliver i urinen, hvordan de evt. formerer sig, hvor i karet aflejringerne lægger sig, hvordan de ser ud, om der er meget damp fra urinen, hvor længe den varer, om urinens farve ændrer sig når den bliver kold, om der er en hinde ovenpå urinen, og om der er sprækker i den osv. (sprækker i hinden ovenpå urinen indikerer infektion).

     Således vil urinen i forbindelse med en Vindsygdom være lys og blålig, lugten vil ligne rust, urinens bobler vil være store, blandet med små, de vil være blålige, og de vil forsvinde hurtigt. og der vil være tynde, hårfine aflejringer der spreder sig i hele beholderen.

     I forbindelse med en Galdesygdom vil urinens farve være mørkegul eller orange, lugten vil være skarp og bitter, dampen fra urinen vil være tæt og dække urinens farve i lang tid, urinens bobler vil være små, som knappenålshoveder, mørkegule eller rødlige, ligge spredt på urinens overflade, og forsvinde hurtigt igen. Aflejringerne vil være tykke og kraftige og ligne våd vat, og samle sig i midten af beholderen, og i forbindelse med meget varme sygdomme, som f.eks. infektion, vil der være en meget tyk hinde ovenpå urinen.

     I forbindelse med en Slimsygdom vil urinen være lys og ligne udvandet mælk, den vil have ingen eller en mild lugt, boblerne vil være små, tætte og hvide, ligge i flere lag ovenpå urinen, og formere sig og være aktive, samt holde sig i lang tid. Aflejringerne vil være runde og små, og sprede sig i hele beholderen.

     En sund persons urin vil have en lysegul farve, boblerne vil være middels store og dampen fra urinen vil være normal, dvs. hverken for meget eller for lidt.

     Den tibetanske læge kan også, ved hjælp af urindiagnosen, se mere specifikt hvilke sygdomme patienten lider af. En lyserød urin indikerer f.eks. en lymfesygdom, en brungrå urin, mavesår eller maveinfektion, en rød urin, blod- eller leversygdom, en regnbuefarvet urin, forgiftning osv. Den tibetanske læge er også opmærksom på at urinens farve og lugt kan være påvirket af  medicin, mad og urenheder omkring urinrøret, og alt dette skal trækkes fra. 

   

     Urindiagnosen regnes som et godt supplement til pulsdiagnosen, men benyttes sjældent alene.

 

  Pulsdiagnose:  

 

 

 

     Pulsdiagnosen er den mest benyttede diagnoseform indenfor tibetansk medicin. Ligesom den tibetanske urindiagnose er pulsdiagnosen unikt tibetansk i det den stammer fra den gamle Bønkultur og er flere tusind år gammel. Senere er den blevet tilført ideer fra Ayurvedisk og kinesisk folkemedicin, men den er mere omfattende end de to sidstnævnte.

     Den tibetanske pulsdiagnose tages med begge sider af pege-, lang- og ringfinger, og man tager pulsen på begge arme hos alle patienter. Patienten skal helst sidde op under pulsdiagnosen, så lægen kan holde sine arme og fingre korrekt. Det er meget vigtigt at trykket er korrekt. Pegefingeren trykkes kun let, langfingeren trykkes godt ned i huden og ringfingeren trykkes helt ned til benet. Årsagen til dette er, at armen er tykkere længere nede end oppe ved håndleddet. Lægen starter med at læse højre arms puls, hvis patienten er kvinde, og venstre hvis patienten er en mand. Årsagen til dette er, at de kosmiske energier befinder sig på modsat side hos mænd og kvinder. Og lægen måler pulsen med begge sine hænder. Hvis lægen skal undersøge pulsen på patientens venstre arm, gøres  dette med højre hånd og omvendt. I den tibetanske pulsdiagnose læser man to organers puls med hver finger: højre hånds pegefinger læser f.eks. hjertepulsen med den del af fingeren der er nærmest tommelfingeren, og tyndtarmens puls med den anden halvdel; med den del af langfingeren, der er nærmest pegefingeren læses miltens puls, og den anden halvdel læser mavens puls osv. I tillæg til at man kan undersøge hvert organs puls, kan man også undersøge om der er ubalancer i de tre væsker, og i mellem de fem elementer. Og i tillæg til at man undersøger pulsen for ubalancer i de seks organer og underorganer, de tre væsker og de fem elementer, undersøger man også alle legemets bestanddele, som f.eks. blod, serum, lymfevæske osv.

     Desuden har hvert individ en særegen, konstant og individuel puls, der enten er maskulin, feminin eller neutral. Den maskuline puls opstår på grundlag af Vind, den feminine puls opstår på baggrund af Galde og den neutrale puls opstår på baggrund af Slim. Og på baggrund af denne puls, kan lægen bl.a. forudsige om en person vil få flest drenge eller piger, og om vedkommende overhovedet vil kunne få børn. 

     Man tager også hensyn til årstiderne når man foretager pulsdiagnose. Dette fordi årstiderne er forbundet med de fem elementer, der igen er forbundet både med legemets organer og de tre væsker. Og alt dette kan mærkes på pulsen. Foråret er f.eks. forbundet med Træ-elementet, der igen er forbundet med leveren, og derfor er alle patienters leverpuls stærk om foråret, selv om de ikke har sygdomme i leveren, og dette vil lægen tage forbehold for. Desuden vil lægen i nogle tilfælde også undersøge det tibetanerne kalder for "den naturlige puls", som er den samme, som den puls den vestlige læge tager. Men i stedet for at se på uret, som jo er en moderne opfindelse i forhold til hvor længe den tibetanske pulsdiagnose har eksisteret, tæller lægen patientens puls mens han/hun ånder dybt ind og ud. Hvis patientens puls slår 5 gange i løbet af denne tid, er patienten rask. Da den moderne tibetanske læge selvfølgeligt har et ur, tages den naturlige puls naturligvis også ved hjælp af dette, og her regnes 75 pulsslag  - hos børn 110 - pr. minut som en rask persons puls.

     I tillæg til de nævnte puls-typer, findes der en form for pulsdiagnose som kaldes for "de mystiske pulsdiagnoser", hvor man undersøger forholdet mellem elementerne i kroppen. Ved hjælp af denne,   kan lægen f.eks. med 100 % eksakthed diagnosticere patientens forældre, børn, venner og fjender.

 

 

                                      TERAPI: 

                                                                                              Medicinering:

 

 

Medicinering og ændring af diæt og livsstil er den vigtigste behandlingsform indenfor tibetansk medicin. Valget af de ingredienser, der skal indgå i de forskellige medikamenter, betinges af ingrediensernes primære og sekundære smag og kvalitet, deres tilhørsforhold til de fem elementer, om de producerer kulde eller varme i legemet og den måde hvorpå de producerer kulde og varme i legemet. Medicinen laves som afkog, pulver eller som medicinsk smør, der rulles til små piller, som skal opløses i kogt varmt vand før indtagelse. I tillæg benytter tibetansk medicin sig også af flydende medicin, salver og suppositorium (stikpiller).

     I visse tilfælde vil lægen også anbefale meditation, yoga, qigong, åndedrætsøvelser og visse buddhistiske ceremonier og ritualer.

 

    

                   Ydre, supplerende terapiformer:

 

 

 

Behandlingen indenfor tibetansk medicin inddeles i fire trin. Det første trin gælder ændring af kost og livsstil, det andet trin medicinering, og det tredje og fjerde trin gælder ydre, eller supplerende terapier som f.eks. massage, moxa, medicinske bade, åreladning, cupping o.a. De ydre terapier inddeles igen i en mild og en hård form, hvor terapiformer som massage, urte- og mineralbade, hormé (en mild form for moxa-behandling) og behandling med varmepakninger regnes til de milde, ydre terapier, og moxa, guldnålsbehandling, akupunktur, kirurgi og åreladning, regnes til de hårde, ydre terapiformer.

 

000

 

 

TIBETANSK PSYKIATRI 

 

 

 

     Tibetansk psykiatri er først og fremmest baseret på viden om den subtile energi, Vind, dens kanaler, dens aktivitet i legemet, samt hvordan dens aktivitet i de subtile kanaler kan skabe psykiske sygdomme.    

     Manipulation med de subtile energier er efterhånden velkendt her i vesten gennem akupunktur og yoga. Og, at akupunktur kan helbrede sygdomme accepteres nu også af den vestlige lægevidenskab.    

     Den, der har kendskab til yoga ved også, at ved at påvirke Vind (sanskr.: prana, kinesisk: chi) og dens aktivitet i de subtile kanaler ved hjælp af yoga og åndedrætsøvelser, kan man skabe fred og balance i krop og sind.    

     Indenfor tibetansk medicin benytter man sig, i tillæg til akupunktur, moxa, urtemedicin, diet og massage, også af mantraer og visualiseringer for at balancere Vind. I visse tilfælde, hvor negativ indflydelse, dvs. onde ånder eller magi har forårsaget over- eller underproduktion af Vind, benytter man sig også af eksorcisme.         

     Generelt kan man sige at Vind understøtter både fysiske, sensoriske og mentale funktioner. Sindet og dets funktioner er ikke adskilt fra det fysiske legeme: sindet er forbundet med det fysiske legeme via Vind. Derfor vil mentale og følelsesmæssige ubalancer også give sig udslag i fysiske ubalancer og omvendt.    

     Begyndende tegn på Vindsygdom finder man i blokeringer af energikanalerne. Hvis sygdommen får lov til at udvikle sig, indtræffer en overproduktion af Vind, men Vind vil stadigvæk strømme i sine egne kanaler. Disse to stadier af Vindsygdom forårsager en ændring i de organer Vind vanligtvis rejser sig som sygdom i. Hvis sygdommen forværres udover dette stadium, vil der være en overproduktion af Vind til et meget kritisk punkt, hvor Vind strømmer ud over sine egne kanaler og forstyrrer de to andre væsker, og den fysiske proces, der er afhængig af dem. Hvis en af de andre væsker rejser sig på samme ekstreme måde, vil de forhindre cirkulationen af Vind, og forårsage en overproduktion af Vind.   

 

 

 

  Chakraer og nogle af de subtile kanaler i det subtile legeme. - Tibetanernes lære om chakraerne og de subtile kanaler kommer hovedsagligt fra den buddhistisk tantriske tekst, Sri Kalachakra Tantra. I Hindu-yoga arbejder man hovedsagligt med de syv chakraer, krone -, pande -, strube -, hjerte -, solar plexus -, navle - og rod-chakraet, mens man i Vajrayana (tibetansk buddhisme) hovedsagligt arbejder med de fem, pande -, strube -, hjerte -, navle - og rod-chakraet.

(Thanka fra den 5. Dalai Lamas regent, Desi Sangdje Gyatso's medicinske text, Den Blå Smaragd (tibetansk: Vaidurya Ngonpo).

000

     Som nævnt har de 3 væsker 5 funktioner hver i legemet, og således også Vind. Det vil sige der er 5 typer Vind: Den Livbærende Vind, Den Opadgående Vind, Den Altgennemstrømmende Vind, Den Vind Der Samarbejder Med Galde og Den Nedadgående Vind.   

        

         Symptomer på ubalancer i de 5 typer Vind: 

1. Den livbærende Vind (Tib.: rLung srog-Dzhin, eller i dagligtale: Sok-Lung): Angst, depressioner, neuroser, svimmelhed, åndedrætsbesvær og ukontrollerbare følelsesmæssige udtryk. Når denne Vind bliver alvorligt forstyrret, vil symptomer på voldelighed og hysteri vise sig. I ekstreme tilfælde vil dette resultere i psykose.    

     Årsagen til forstyrrelser i Sok-Lung er overdrivelser af studier og intellektuelt arbejde, en forkert eller overdreven meditationspraksis, tilknytning, at længes efter noget man ikke kan få, en meget proteinfattig diet, søvnløshed, faste eller sult over en længre periode, fysiske anstrengelser i kombination med ovennævnte, samt at præsse for hårdt under afføring eller fødsel. Forstyrrelserne opstår lettere når de ydre omstændigheder er under forandring.     

     Man siger, at sindet hviler på Sok-Lung, og når denne Vind bliver forstyrret, bliver sindet det også.  

 

Sok-Lung-forstyrrelser i forbindelse med meditation:     

     Meditation, og problemer der kan opstå i forbindelse med meditation, er noget tibetanerne har mange hundre års erfaring med. Da flere og flere vesterlændinge er begynt at meditere, er både tibetanske læger og lamaer interesseret i, at disse bliver informeret om hvilke problemer, der kan opstå i forbindelse med meditation.    

     Sok-Lung bliver oftest forstyrret hos meditatører, der er blevet ukorrekt instrueret med hensyn til metoder til at koncentrere sindet. Hvis meditationsmetoden eller –objektet ikke passer personen, eller hvis den udviklede koncentrationsevne bliver forstyrret af meditatørens sideløbende negative tanker og følelser, eller specielt hvis man anstrenger sig for meget når man mediterer, vil dette forårsage forstyrrelser af Sok-Lung.     

     I forbindelse med meditationspraksis har buddhismen et begreb, der på engelsk kaldes ”effortlessness” ("bestræbelsesløshed"), hvilket betyder at man lader sindet hvile i sin naturlige tilstand, dvs. i det rene sind, i en ikke-aktiv tilstand, under meditationen. Denne ikke-aktive tilstand er meget vigtig for ikke at skabe en Sok-Lung-ubalance. Af samme grund anbefaler lamaerne, at selv erfarne meditatører generelt ikke mediterer mere end 10 minutter ad gangen. Derefter tager man en pause på 2-3 minutter, hvorefter man mediterer  i 10 minutter, osv. Dette gælder selvfølgeligt ikke hvis man har fået andre instruktioner. Det er imidlertid meget vigtigt, at man følger sin åndelige lærers vejledning.    

     Det vigtigste Sok-Lung-symptom i forbindelse med forkert meditationspraksis er, at man, når man taler, hopper fra det ene emne til det andet, ofte inden man er færdig med det ene. Ved at tale med disciplen, vil lamaen kunne konstatere om der er tale om Sok-Lung, eller andre problemer. Hvis Sok-Lung opstår hos en meditatør på denne måde, vil lamaen eventuelt give vedkommende nye og andre instruktioner. I alvorligere tilfælde anbefales personen, at helt holde op med at meditere.    

     I tillæg til medicinering, anbefaler tibetanske læger i forbindelse med Sok-Lung, en næringsrig diet med speciel fokus på proteiner. Patienten anbefales at tage den med ro, hygge sig med gode venner, undgå bekymrede tanker og undgå at være for meget alene. 

  

 Forstyrrelser i de 4 andre typer Vind forårsager også  psykofysiske ubalancer:     

2: Den Opadgående Vind (tib.: Lung geng-du): kan forstyrres feks. ved undertrykkelse af opkast, ved at løfte tungt, og ved ekstreme, følelsesmæssige tilstande, specielt ved at græde meget og intenst. Symptomerne vil feks. være problemer med at synke, generel svaghed og hukommelsessvækkelse.     

3: Den Altgennemstrømmende Vind (tib.: Lung Khyab-che): bliver forstyrret ved overaktivitet, fysisk stress og rastløshed, ved at man opholder sig på fugtige steder over længre tid, samt ved chok, frygt eller depression. Symptomerne vil være vægttab, søvnløshed, problemer med synet, tendens til at besvime, og ens mentale aktivitet vil være præget af sløvhed og langsomhed.     

4: Den Vind Der Samarabejder med Galde (tib.: Lung Men-yon): kan forstyrres af tungt fordøjelig mad og ved at sove om dagen, hvilket kan resultere i forstoppelse, manglende appetit, opkast eller overaktivitet i maveregionen.     

5: Den Nedadgående Vind (tib.: Lung Thur-sel): kan blive forstyrret af at præsse for meget under afføring eller fødsel. Symptomerne vil f.eks. være  sterilitet. 

 

 

      GYUD ZHIS 5 KAPITLER OM PSYKIATRI: 

  

        Af alle kapitler i Gyud Bzi (hovedlærebogen i tibetansk medicin) omtaler kun 5 af dem psykiatri. Disse, der står beskrevet i bogens 3. tantra eller kapitel, kaldet "Det Hemmelige Instruktionstantra", beskriver de 7 årsager til psykisk sygdom, samt de forskellige typer negative ånder og magi, der kan forårsage eller forværre psykoser, neuroser, senilitet, epilepsi og andre sygdomme som feks. MS og hudsygdomme o. a.  Kapitlerne beskriver i detalje de forskellige negative kræfter, symptomerne på, og årsagen til deres tilstedeværelse, samt de forskellige, eksorcistiske ceremonier, ritualer og metoder, der også inkluderer brug af forskellige typer røgelse, salver og beskyttende talismaner, samt opskrifterne på forskellige typer psykofarmaka og anden ydre terapi, feks. moxa og massage.    

          Ligesom vestlig psykiatri, mener tibetanerne også, at årsagen til psykoser både kan være af biologisk-kemisk og psykologisk natur. Begge nævnes blandt de 7 årsager til psykisk sygdom. Men i tillæg mener tibetansk psykiatri, at negative ånders tilstedeværelse ofte er med til at aggrevere sygdomsbilledet, også i de tilfælde hvor psykosen primært er forårsaget af psykologiske problemer eller forgiftning.

     Hvis man er født med, eller får en dødelig sygdom, eller er angrebet af negative kræfter, så har man, i følge tibetanerne, selv skabt denne situation i tidligere liv.

     Og her må man forstå, at tibetanernes indstilling absolut ikke er et fordømmende ”skyld dig selv”. Tvært i mod. Deres belæring er, at alle, der er inkarneret i livshjulet er mere eller mindre uvidende, og har både god og dårlig karma. Det er derfor vi er her. Selv dem, der kender karmas lov, opfører sig og tænker uvidende, så hvad med dem, der overhovedet intet ved om de negative handlingers resultater? Negativ karma er skabt af uvidenhed, og da vi alle har meget uvidenhed i os, har vi ingen ret til at dømme; vores eneste ret og pligt som mennesker er, i følge buddhismen, at være andres gode karma. Men hvorom alting er, så mener buddhismen, at det er et ubestrideligt faktum, at man tiltrækker det man selv består af. Ånderne både repræsenterer og tiltrækkes af vore skyggesider. Så hvis man er angrebet af negative kræfter, anbefales man, så vidt muligt, at selv forsøge, ved hjælp at tantrisk praksis og andre metoder, at transformere disse skygger til visdom, for således at eliminere årsagen til deres tilstedeværelse. 

 

     Lamaerne benægter den vestlige psykologis syn på ånder, som fænomener der kun eksisterer i personens eget sind; dvs. som fantasi og hallucinationer. Selv om ånder og magi også i følge buddhistisk filosofi og psykologi ér psykologiske fænomener. Men de er det i den forståelse, at disse væsener manifesterer sig i ens liv og personlige mandala som et resultat af, at de samme kvaliteter i menneskets eget indre får lov til at forblive utransformerede.    

     I følge buddhismen er der 84.000 forskellige dæmoner, der kan angribe og skabe forhindringer for os, og langt de fleste af dem er vore egne, indre dæmoner, som feks. vrede, begær og stolthed. Disse dæmoner kaldes på tibetansk for ”gek”, hvilket betyder ”forhindring”. Af disse 84.000 forskellige ”gek”, er kun 1080 af dem faktiske onde ånder (tib.: gDon), der kan skabe fysiske og psykiske lidelser.    

     Hvis der er ånder til stede vil der være visse symptomer, både i sygdomsbilledet, i pulsen og urinen, i personens fysiske udtryk og ved personens adfærd. Hvis man konstaterer, at negative kræfter er involveret som årsag til den patologiske tilstand, vil lægen sende patienten til en eksorcist. Dvs. en højere lama eller en højt udviklet yogi. Denne vil, ved hjælp af de eksorcistiske metoder, der er nødvendige, fjerne de negative kræfter fra patientens energifelt, rense energifeltet og lukke det, og derefter skabe beskyttelse omkring det. Hvis patienten er i stand til det, vil lamaen indvie patienten i beskytter-praksis, der både vil holde ånden eller magikeren væk fra patienten, samt medvirke til, at der sker en transformation af de skyggesider, der har tiltrukket de negative kræfter.    

     I mellemtiden vil lægen behandle patienten med medicin og andre terapier. Mange tibetanske læger, der arbejder her i vesten, hvor der ikke findes så mange eksorcister, mener, at selv om ånder forårsager den patologiske tilstand, kan medicin alene, om ikke kurere, så i hvertfald hjælpe patienten meget. Selv om dette måske betyder, at patienten skal tage medicin resten af sit liv. Tibetansk psykofarmaka, der i øvrigt er helt uden bivirkninger, beroliger Sok-Lung, og hvis patienten ikke er for psykotisk, vil medicinen bevirke, at patienten får så meget ro og ”indre rum” at vedkommende kan arbejde med sig selv, og således selv kan lave beskyttende praksiser og ritualer.    

     Vestlig psykiatri, der p.t. arbejder ud i fra to årsager til psykose, nemligt på den ene side, en biologisk-kemisk årsag, og på den anden side, en psykologisk årsag, vil måske kalde dette overtro, og mene, at det er et tegn på psykisk sygdom, at man overhovedet tror på denne mulighed. Men hvorfor ikke betragte dette som en tredje mulig årsag? Når man sammenligner helbredsprocenten* i behandlingen af psykoser indenfor vestlig og tibetansk psykiatri, vil man måske indrømme, at vestlig psykiatri har noget at lære af tibetanerne. Den vestlige psykiatri befinder sig trods alt kun på begynderstadiet, hvor den ene teori afløser, og nogle gange modsiger, den anden. Asiaterne har beskæftiget sig med studier af sindets natur i mange tusind år, og selv om de forskellige filosofiske skoler afviger en smule fra hinanden, er de grundlæggende enige (feks. buddhisme, hinduisme og taoisme), og har været det i ti tusindevis af år.     

* Den totale helbredelse af psykoser indenfor tibetansk psykiatri, ligger på ca. 65%.  

 

                 

DE NEGATIVE KRÆFTERS PÅVIRKNING PÅ DE SUBTILE KANALER*: 

 

      De meget sensitive, subtile kanaler (tib.: Tza) der er bærere af Sok-lung, som igen er forbundet med sindets funktioner, mødes og har deres udgangspunkt i hjertechakraet; den subtile energis sæde.    

     Den meget subtile Vind-kanal, kaldet ”Den transcendentale bevidsthedskanal”, og som er bærer af den meget subtile bevidsthed der følger mennesket gennem bardoen**, har således sit sæde i hjertechakraets centrum. Denne kanal er tyndere end et hårstrå, og stedet for dets sæde er et ekstremt sensitivt punkt.    

     I de tantriske skrifter beskrives hjertechakraet som en lotus med 8 kronblade. Disse kronblade symboliserer de 8 bevidstheders kanaler. De 8 bevidstheder er: bevidsthed om de fem sanser, egoet, hukommelsen og tankerne. Hver bevidsthed har en kanal hver, der strømmer ud fra hjertechakraet. De fem sansebevidstheder har oprindeligt en fælles kanal, og således også de tre mentale bevidstheders kanaler. Disse forgrener sig imidlertid således, at der tilsammen er 8 hovedkanaler, som strømmer ud fra hjertechakraet.    

     Besættelse af en person sker igennem en kanal i ringfingeren, der er bærer af hørelsesbevidstheden. Igennem denne kanal ledes de negative kræfter til tankebevidsthedens kanal i hjertechakraet. Denne bliver således blokeret, og Vind bliver presset tilbage, og kan ikke strømme frit. Der opstår et enormt pres i og omkring hjertechakraet, og den angrebne mister nu kontrollen over sit sind og de mentale processer.    

     Dette vil i første omgang resultere i dårlig hukommelse, depressioner, og en nervøs og forstyrret adfærd, samt i fysiske sygdomme. Hvis dette ikke behandles, vil der produceres for meget Vind, og presset på de subtile kanaler vil blive så stort, at Vind vil skabe nye kanaler for at få plads. Hvis dette sker, vil personen blive psykotisk.    

     Man kan ikke sige, at de negative kræfter er i stand til helt at stjæle personens sjæl, men mere at de ”låner” den, og selv fungerer i den. Personen bliver således påvirket af den ånd eller magiker, der har besat vedkommende, og en personlighedsændring indtræffer. 

 

*Denne belæring kommer fra den buddhistisk tantriske tekst Sri Kalachakra Tantra.

** Bardo: "bar": mellem, og "do": ø eller landemærke. Henviser her til mellemtilstanden mellem død og ny fødsel.  

                                         

 PSYKISK SELVFORSVAR OG EKSORCISME

   Den tibetanske Dødebogs belæringer*:  

 

Guru Rinpoche Yab Yum.

 ( Thanka af ukendt kunstner).   

 

     I følge tibetansk buddhisme er der to typer sandhed; den absolutte og den relative. Der er således, i følge tibetansk buddhisme, to måder at forholde sig til de negative kræfter på; den absolutte og den relative. I følge det absolutte syn, eksisterer onde ånder og sort magi ikke, i den forståelse, at de, eller det negative og onde i dem, er af forbigående natur. Essensen af dem er Tomhed (det guddommelige, formløse princip: absolut visdom, viden og lyksalighed). Essensen af alle fænomener, inklusive en selv, er Tomhed. Men man skal være en yogi af meget høj kapacitet for at kunne bibeholde dette højeste syn og denne højeste form for praksis, dvs. at kunne se alle fænomener som Tomhed. Men hvis man kan tage denne udfordring op og fuldende den, vil man til sidst nå Oplysning. Således bliver forhindringer et redskab til at nå Oplysning.     

      En af de praksiser, der involverer dette syn, er den praksis Guru Rinpoche beskriver i Den Tibetanske Dødebog. Belæringen er ganske enkel: husk, at essensen af alle fænomener, dvs. af alle forme, lyde, lys, tanker og følelser, og også af onde ånder og magikere, er Tomhed, og tag tilflugt i det. Hvis man gør det, vil man nå Oplysning og blive fri for lidelse for altid.

     Denne praksis er, i tillæg til, at den er en åndelig, tantrisk praksis, også den højeste form for eksorcisme og psykisk selvforsvar.

 

 

*Titlen, ”Den Tibetanske Dødebog” er den vestlige betegnelse for teksten og stammer fra Evans-Wentz` efterhånden så kendte udgivelse. Den korrekte titel er, ”Frigørelse ved at lytte i mellemtilstanden”. På tibetansk hedder den”Kar-gling-zhi-tro”, eller i dagligtale, ”Shitro"  

                                                

TJØ (gChod):  

   

Den tibetanske yogi, Ngakpa Karma Lhundup Rinpoche, under udførelse af  Tjø-ritualet.

(Foto: www.karmalhundup.de )

     Tjø er en meget udbredt, både åndelig og eksorcistisk praksis, i blandt tibetanere. Ordet Tjø beyder direkte oversat ”at skære”, og formålet med denne åndelige praksis er at skære igennem yogiens egoidentifikation, for således, at hurtigt nå Oplysning.    

     Praksisen går i korthed ud på at yogien sætter sig på en ligbrændingsplads eller andre steder hvor der traditionelt findes ånder. Efter at han eller hun har taget tilflugt i Buddha, Dharma (Buddhas lære) og Sangha (de højere Bodhisattvaer), tilkalder yogien de forskellige dæmoner og ofrer dem sit legeme og energi. Det vil sige, at yogien ikke identificerer sig med disse ting; vedkommende ved, at hans eller hendes sande natur er Tomhed, eller Buddhanaturen, og, at intet derfor kan skade ham eller hende, og derfor ofrer yogien sin krop og energi som et festmåltid til ånderne.    

     Man kan også lave denne praksis i sit hjem, men man skal have indvielse for at lave den, og man skal instrueres af en lama først.    

     Igennem denne praksis forstærkes yogiens erkendelse af, at essensen af alle fænomener, inklusive ham selv, er Tomhed. Følgeligt udvikler vedkommende også en total frygtløshed.    

     Hvis yogien ikke er erkendelsesmæssigt rede til denne praksis; egentligt   ikke ved hvad hun eller han gør, og ikke er i stand til at se alle fænomener som Tomhed, risikerer vedkommende imidlertid at blive endnu mere ubalanceret og psykisk syg, ja, til og med at miste sit liv. Så, denne praksis kræver en høj erkendelse fra yogiens side, og bør absolut ikke praktiseres uden indvielse og instruktioner fra en højere lama.    

     Men hvis man lykkes i denne praksis, vil man hurtigt nå erkendelse og blive i stand til at hjælpe alle levende væsener, uden tanke på sig selv, sit ego, sin energi, og på hvad der kan ske med ens krop. Dette er den virkelige frygtløshed, den højeste indsigt, den højeste form for praksis og erkendelse, og den højeste form for psykisk selvforsvar og eksorcisme.   

     Resultatet af  denne praksis er, at intet kan forstyrre ens sind. Ved at betragte onde væsener i den absolutte sandheds lys, erkender vi Tomheden; vores og deres, og derfor kan intet skade os. Denne erkendelse pacificerer også ånderne således at de hurtigt forsvinder igen.                                              

 --- 0 ---       

      I følge det relative syn, og den relative sandhed, eksisterer de onde ånder og negative energier imidlertid, og man skal beskytte sig i mod dem.         

     Absolut set er således alt Tomhed; absolut set eksisterer dæmoner ikke, og dette vil man til fulde erkende når man når Oplysning.    

     Men de tibetanske lamaer siger, at så længe vi ikke har erkendt Tomheden, vil disse væsener opsøge os og skabe forhindringer for os.    

     En person der praktiserer buddhisme, men måske ikke til fulde har erkendt Tomheden, ved, at verden og hans personlige mandala er en materialiseret projektion af hans eget sind. Men fordi han stadigvæk er uvidende, klynger han sig til projektionerne, og han har stadigvæk en dualistisk tankegang.    

     Og så længe man kun intellektuelt forstår ånder og magi som et aspekt af ens eget sind, vil disse kunne skade en og forstyrre ens sind. Derfor giver tibetansk buddhisme flere metoder til beskyttelse i mod disse væsener:                                          

    Ofringer:    

      Ofringer og ofringsceremonier virker pacificerende på de fleste ånder. Man kan feks. stille og fredeligt bede dem om at gå væk ved at ofre til dem. Ofringene kan være fysiske eller visualiserede eller begge dele. Og man ofrer i forskellige retninger afhængig af hvilken type ånd det er tale om. Feks. ofrer man til guderne mod nord, til de jaloux guder mod vest, til duftædere (naturånder) i vejkryds og kostalde, til slangeånder (naturånder, der har menneskelig overkrop og en slangelignende underkrop: sanskrit: Naga, tibetansk: Lu) ved træer og vand, osv. Ofringerne skal være af en sådan art at de tilfredsstiller dem. (Man kan læse mere om de forskellige typer ånder i min bog, Tibetansk Medicin og Psykiatri - se beskrivelse til højre for denne artikel).    

     Interessant nok er de ofringer de bedst kan lide, vore egne fejl og tilknytninger. Så, når vi mentalt kan give slip på dem ved først at indrømme overfor os selv at vi har disse fejl og tilknytninger, og dernæst bestemme os for at arbejde med dem, og ikke hengive os til dem, pacificeres ånderne. Dette betyder at det er tilknytning til vores vaner, formørkelser, aversioner og begær der tiltrækker disse ånder. Ved at vi opgiver dem, forsvinder ånderne.    

     En anden vigtig praksis er overholdelse af Samayas (løfter til Lamaerne), tillid til Buddha og hans lære, daglig kontemplation på og praksis af, de 4 grundlæggende kontemplationer* og de 6 paramitaer**, indtag af lamamedicin, at bære beskyttende talismaner, at smøre mantravelsignet salve på bestemte steder på kroppen, samt at indhalere medicinsk/eksorcistisk røgelse.

     Generelt kan man sige at man beskytter sig selv mod angreb ved at tænke positivt, kærligt, medfølende og retfærdigt, og ved at fokusere på, og være taknemlig for de positive indslag i ens liv.

 

* De 4 grundlæggende kontemplationer: 1) Det kostbare menneskelegeme. 2) Forgængelighed. 3) Karma og 4) Kærlighedssindet (bodhichitta). Dette er en tibetansk buddhistisk praksis, der giver en dybere forståelse for Buddhas grund-teser, dvs. "De 4 Ædle Sandheder", og "Den Ottefoldige Vej".

 

** De 6 Paramitaer: "De 6 Perfektioner". Bodhisattvaens metoder til at udvikle bodhichitta (kærlighedssindet): 1) generøsitet, 2) moral, 3) tålmodighed, 4) udholdenhed, 5) Samadhi og 6) visdom. De fire første kaldes for "den almindelige Bodhisattva-praksis", og de to sidste kaldes for "den ekstraordinære Bodhisattva-praksis" og inkluderer også tantrisk praksis. 

 

 

  

                     "Give- og tage-meditationen":

   (Tibetansk: Thong-len)

 

 

     I tantrisk buddhisme har man en praksis der kaldes ”give- og tage-meditationen”, der er en viktig praksis til at udvikle hvad man i tibetansk buddhisme kalder ”kærlighedssindet” (Sanskr.: Bodhichitta), og denne meditation er også en god metode til at beskytte sig selv, både mod negative vibrationer og direkte angreb.    

     Praksisen går ud på, at hvis man står ovenfor en livsituation, et menneske eller et andet levende væsen som man føler afsky eller vrede overfor, eller omvendt; man er selv udsat for negative projektioner, så forestiller man sig, at man tager disse negative energier og kvaliteter på sig i form af sort røg, ind i gennem næsen, i dét man ånder ind. Man placerer dette i hjertechakraet hvor det transformeres på kærlighedens og meditiationens rensende ild, til alle de gode egenskaber og energier som man synes at livsituationen, personen, ånden eller dyret mangler. Dette ånder man så ud på vedkommende situation eller levende væsen i form af et hvidt eller gyldent gult lys.

    Hvis man føler afsky eller vrede overfor en livssituation eller et levende væsen, er det fordi man selv ikke har transformeret de skyggesider som livssituationen eller det levende væsen repræsenterer. Så, idét man sender lys ud til det, der repræsenterer ens egne, utransformerede skyggesider, sender man også lys til sine egne skygger. Dette er en metode til både at se og indrømme sine egne negative sider overfor sig selv, samt til at transformere dem. Dette igen vil udvikle større medfølelse og forståelse for andre, samt

mere humor og selvironi. Herfra vil man kunne arbejde bevidst på at transformere disse sider, og denne praksis er én af de mange metoder tibetansk buddhisme har til rådighed til dette arbejde.    

     Og da det jo er vore egne bevidste og ubevidste negative kvaliteter ånderne bliver tiltrukket af, er det vigtigt at transformere dem.    

     Mange spørger om man ikke påtager sig andres karma ved at man ”indånder” andres dårlige kvaliteter på denne måde. Men sådan forholder det sig ikke. Tvært i mod. Dette, fordi man ved denne metode transformerer de skyggesider der tiltrækker negativitet, og fordi man, i dét man ånder lys ud, også sender lys ud til sit eget energifelt.    

     Og som mange sikkert ved, er lys, positivitet, kærlighed og medfølelse en meget god metode til psykisk selvforsvar. Vi går, enten vi vil det eller ej, alle sammen rundt i hinandens energifelt, og bliver således ubevidst påvirket af hinanden, både på godt og ondt. Det vil sige, at vi mennesker har en fælles karma, der gør at vi vandrer rundt sammen på her på kloden. Lamaerne siger, at så længe der er lidende væsener i universet, vil vi selv lide, bevidst eller ubevidst. Ovenstående er således en metode, til at eliminere lidelse og dårlig karma både for os selv og andre, som vi alligevel er forbundet med og påvirket af. Ved denne praksis opgiver man sin tilknytning til negativitet, vrede, afsky, frygt, osv. Og som tidligere nævnt, er opgivelse af disse negative sider den mest pacificerende ofring man kan give til de negative kræfter.     

     Andre tantriske praksiser som mantra-recitation og visualiseringspraksis på vrede aspekter (beskyttere), som feks. Mahakala, Vajrapani og Dordje Purbha, beskytter også den praktiserende, samt transformerer sindsgifte, eller skyggesider, til visdom.    

     Ligeledes også meditation på Grøn Tara, Chenerezig og andre fredelige aspekter. Praksis på Medicin Buddhas sadhana regnes som en af de højeste, tantriske praksiser. Denne praksis både renser,  transformerer, helbreder og beskytter. Medicin Buddha har evnen til at kurere alle sygdomme, inklusive de tre hovedsindsgifte, tilknytning, vrede og ligegyldighed, der er de tre sygdommes primære årsager, og dermed også eksorcere ånder, fordi denne praksis fjerner årsagen til deres tilstedeværelse. Praksisen fjerner også den grundlæggende uvidenhed, der er årsagen til alle sindsgifte, og giver dermed fuld Oplysning. I tillæg skaber denne praksis et meget positivt og beskyttende energifelt omkring den praktiserende.     

     - De forskellige buddhaaspekter er ikke først og fremmest ydre guddomme, der tilkaldes når man repeterer deres mantraer, men repræsenterer vore egne, indre, højere arketyper eller visdomspotentiale. Når man mediterer på dem og identificerer sig med dem, vækker man til live dét potentiale som disse buddhaaspekter repræsenterer. -      

     - Man kan også visualisere sig selv som en vred guddom, og derefter udsende lys fra de forskellige chakraer, i dét disse forvandles til dobbelt-dordjer, der skaber en beskyttende kuppel omkring en. Denne kuppel kan være flere mil i omkreds.     

     Røgelse af harpiks og sennepsfrø, brændt på kul, jager også ånder væk, i det lugten ganske enkelt tager kraften fra dem.     

     Eller man kan, som der står i Dødebogen, visualisere en kæmpestor Mahakala mellem en selv og de negative kræfter.     

     At placere en skål vand med nogle få dråber eukaluptus-olie i, i alle værelser i ens bolig, er også meget effektivt hvis man er plaget af ikke-fysiske væsener.     

     Man kan også visualisere telte i forskellige farver, for eksempel i de fem farver rød, hvid, blå, grøn og gul, der symboliserer de fem buddhafamilier og deres visdomme, der igen symboliserer skyggesider, eller uvidenhed, transformeret til visdom, det ene telt udenpå det andet, omkring sig selv.     

      En anden effektiv metode til at beskytte sig selv er at repetere tilflugtsbønnen mens man visualiserer Buddha, sin lama eller sin yiddam (Yiddam: Buddha-aspekt) på toppen af hovedet.     

     En højere lama vil også altid kunne skabe beskyttelse omkring en person der er besat eller angrebet, men det er vigtigt at man, så vidt muligt, selv praktiserer for at helbrede og hjælpe sig selv.

    

           "DØ"* (mDos)- OG "TO"-RITUALER 

 ("at købe sjælen (La) eller livskraften (Sok) tilbage")

 

          Tibetanerne skelner mellem fredelig og vred eksorcisme, og de ovenstående metoder regnes som en del af førstnævnte. Og således også de traditionelle, tibetanske "Dø"- ritualer, hvor man bl.a. benytter sig af store eller små trådkors. Nogle trådkors er meget små, og bæres i en tøj- eller sølvpose (tibetansk: Gau) om halsen. Disse kaldes for "Namkha".

     De store trådkors, der kaldes for "Dø" (mDos), varierer mht. størrelse og udformning, alt efter hvad de skal bruges til. De små, på ca. en meter, hænges på husgavlen eller over indgangsdøren som beskyttelse i mod ånder og magi. De større Dø, som ofte er flere meter høje og bygget i flere etager, benyttes til større, eksorcistiske ceremonier, f.eks. under den tibetanske Nytårsfejring, hvor hele landsbyers eller klostres negative energier og ånder eksorceres.

     Trådkorsenes funktion er generelt at fange negative ånder og absorbere negative energier, og derfor skal de brændes efter brug.

     Der findes imidlertid også trådkors, der er fyldt med beskyttende kraft, og disse, der kaldes for "ten-dø", kan benyttes i længere tid.

     Der findes også trådkors, der er lavet som midlertidig bolig for guddomme, og disse kan genkendes ved, at de er dekoreret med små, hvide uldtotter, der symboliserer skyerne på himlen i deres himmelske boliger.

 

     Trådkors laves som nævnt i mange forskellige uformninger og farver, alt efter hvad de skal bruges til. En "Dø" eller en "Namkha" til beskyttelse mod nagaer (tibetansk: Lu, se ovenfor), kaldet "lu-dø", er f.eks. blågrøn i midten, med regnbuefarvede kanter; en Dø mod Gyalpo-ånder (meget kraftfulde, onde ånder, der er inkarnationer af faldne mestre, yogier, konger o.l.) kaldet "Gyal-dø", er hvid i midten med regnbuefarvede kanter og er dekoreret med fjer fra hvide høns, osv.

     De forskellige ånder bliver ved hjælp af påkaldelser, mantraer og visualiseringer tvunget til at tage bolig i trådkorset, hvorefter dette bæres udenfor landsbyen eller til et vejkryds, hvor det destrueres og brændes.

    Et typisk eksempel på brugen af de flere meter høje trådkors er som nævnt den eksorcistiske renselsesceremoni, der udføres i forbindelse med den tibetanske nytårsfejring (tibetansk: Losar). I tillæg til trådkorset benytter man sig her også af en eller flere "Ly"** (gLud). Det vil sige enten en stor klump dej, der skal repræsentere alle de tilstedeværende, eller dejfigurer der repræsenterer de højere lamaer eller begge dele. Alles negative energi overføres ved hjælp af mantraer, bønner og visualiseringer til Ly'en. Efter flere dages ceremonier og ritualer, der også inkluderer lamadanse, hvor lamaerne bærer masker og dragter, der repræsenterer de beskyttende guddomme og hvor hver eneste bevægelse har symbolsk betydning og meget stor kraft og som har samme formål som trådkorsene og Ly'ene, dvs. at rense stedet for eventuelt tilstedeværende ånder og negative energier, bæres trådkorsene og Ly'erne udenfor byen til et vejkryds, hvor trådkorsene destrueres og brændes og Ly'erne efterlades.

 

Lamadanser i færd med at udføre et Dø-rituale i forbindelse med den tibetanske Nytårs-fejring på Tsurphu kloster i Sikkim. Ly'en, der repræsenterer hele klosteret, er her placeret foran lamaens fødder. (Foto: privat eje).

 

    Når alle de fredelige, eksorcistiske metoder ikke virker, benytter tibetanerne sig af mere "vrede", eksorcistiske metoder, der går under fællesbetegnelsen "To" eller "kastning af den sorte Torma***". I disse ceremonier tilkaldes de vredeste beskyttere. Lamaen visualiserer sig selv som beskytteren, fylder tormaen, ved hjælp af mantraer og visualiseringer, med beskytterens kraft og befaler ånderne at acceptere ofringen og derefter forsvinde øjeblikkeligt, hvorefter lamaen vredt smider tormaen i den retning hvor ånden befinder sig.

     Der findes utallige varianter af både Dø og To-ceremonierne, alt efter hvilke sammenhænge de skal benyttes til. Man kan læse mere om dem i min bog, Tibetansk Medicin og Psykiatri. (Bogan 2005)

     Med til alle eksorcistiske ceremonier hører i øvrigt, at lamaen til sidst frigør dæmonens ånd og leder den til genfødsel i hvad buddhismen kalder for "de rene buddha-lande".   

 

* Dø-ritualet: "at købe sjælen (La) eller livskraften (Sok) tilbage". Man laver en "byttehandel" med ånderne.

** Ly (gLud): kan oversættes til "stedfortræder" eller "syndebuk". I løbet af den eksorcistiske ceremoni overføres personens eller de tilstedeværendes sygdom, negativitet, formørkelser osv. til Ly'en. Derefter ofres denne til ånderne som erstatning for vedkommendes legeme, sjæl og energi. Dvs. man laver en "byttehandel" med ånderne. En Ly, der laves af bygmel og smør, kan være alt fra en kunstfærdigt udført figur, der ligner personen af udseende, til en eller flere klumper dej, hvis ritualet laves for mange personer samtidigt.

***Torma (sanskrit: Bhalinta): kegleformet ofringskage, der er lavet af mel og smør.